Partierne bag forsvarsforliget 2024-2033 er enige om, at der skal afsættes midler til at løfte Forsvarets bygningsmasse, og at hovedformålet er, at Forsvarets bygninger understøtter Forsvarets opgaveløsning. Derfor vil forsvarsområdet i forligsperioden som en helt ekstraordinær ordning ikke være omfattet af statens cirkulære om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri mv. (kunstcirkulæret) i forligsperioden 2024-2033. Udgangspunktet for den kunstneriske udsmykning på landets kaserner, flyvestationer, flådestationer m.v. vil derimod være de lokale ønsker og brugernes behov.
”Forsvarets bygninger skal være en god ramme for soldaternes løsning af opgaverne og trivsel. Men jeg har forståelse for den kritik, der har været rejst blandt soldaterne om hellere at prioritere midler til bedre bygninger frem for ekstra kunstnerisk udsmykning. Derfor glæder det mig, at forsvarschefen har fået som opdrag af forligskredsen, at de sparede midler ved at undtage Forsvaret fra kunstcirkulæret skal udmøntes til personelnære tiltag”, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
I Forsvarets nybyggeri og ombygninger vil der fortsat ske kunstnerisk udsmykning. Det gøres i samarbejde med de lokale brugere, således at udsmykningen understøtter brugernes ønsker og behov.
Fakta
Kunstcirkulæret omfatter byggeri som ejes og lejes af staten, og derfor også byggeri på Forsvarsministeriets område.
Ifølge kunstcirkulæret skal der inden for en byggebevilling for de bygninger, der er underlagt cirkulæret, afsættes 1,5 procent af håndværkerudgifterne ekskl. moms til kunstnerisk udsmykning.
De seneste 10 år har Forsvarsministeriets koncern samlet set anvendt ca. 15 mio. kr. (1,5 mio. kr. årligt) til kunst. Med de investeringer, som Forsvarets står over for som følge af opbygningen af Forsvaret, ville det beløb have været større de kommende år.
Forsvarsministeriets undtagelse fra kunstcirkulæret i perioden 2024-2033 er en helt ekstraordinær ordning, som ikke skal danne præcedens i resten af staten.